Sikkerhed

Kitesurfing er ikke en farlig sport, hvis man tager sine forholdregler. Vi har samlet et par tips, så du sikkert kan komme i gang efter du har været på kursus.

Hold dig væk fra andre brugere af vandet
Kitesurf ikke imellem svømmere, surfere, windsurf 
og vandbrugere. Kitesurf altid downvind og fra andre brugere af vandet. Lad være med at hoppe over bølger, hvor du ikke kan se om der befinder sg nogen bagved.

Tag altid et kitesurf kursus
Kitesurfing er en farlig sport, hvis man er uvidende om kitesurfing. Det er derfor meget vigtigt, at tage et kursus hos en proffesionel kitesurf udbyder. Et kursus lærer dig ikke kun basis af kitesurfing, men giver dig en god start og undgår frustationer samt ulykker. Normalt dækker et kursus en masse kitesurf-tekniker såsom, launch & landing af kiten, hvordan du redder dig selv i situationer hvor det er nødvendigt, påsætning af liner, vandstart af dragen, bodydrag og forståelse af kitens flyveegenskaber. 

Vær altid klar over hvorledes du launcher og lander din kite
De fleste kitesurfing ulykker sker på land. Mange af dem sker oftest kun et par minutter før efter at man launcher kiten. Det er derfor meget vigtig at man rigger kiten ordentlig til. Hvis man er kommet til at sætte linerne forkert på kan man ikke styre kiten og det kan få fatale konsekvenser. Tjeck derfor altid linerne 2 gange! Det er ikke altid sikrest at få nogle til at sætte kiten op for en, hvis personen er uvidende om hvordan man skal gøre. Det er derfor vigtigt at din hjælper ved hvordan man opsætter en kite, så man undgår at blive slæbt ind i et træ eller lignende. Vælg altid den sikreste måde at komme ned til vandet på!

Tag ikke ud i for meget vind, hvis du ikke kan klare det!  
Man må aldrig tage ud i for meget vind, hvis ikke ens kitestørrelse virker. Der er set mange ulykker, hvor kitesurfere er taget ud med for stor drage, i for megen vind. Spørg derfor gerne andre surfere på stranden, hvad hvilke kitestørrelse de anbefaler til forholdene.

Kend til vigereglerne for sejlskibe og surfere 
Det er vigtig man kender til vigereglerne. Specielt hvis man surfer med andre. Hvis man kender reglerne undgår man sammenstød med kites.

Tjek altid dit udstyr før du går ud og kitesurfer
Det er vigtig at man altid tjekker om linerne er holdbare og sat ordentligt på. Tjek kiten for rifter, som kan forudsage kitedugen revnes midt over.

Linerne på dragen er farlige 
En kiteline, drejet rundt om en finger med en fuldt poweret kite kan forudsage at man mister noget af fingere. Det er vigtigt at du ikke opsætter kiten væk fra levende individer, så man undgår at ramme folk med linerne.

Vær i stand til at kunne redde dig selv 
Det er vigtigt at man som kitesurfer er istand til at kunne redde sig selv hvis kiten falder ned i vandet. Det er derfor vigtigt at du kan vandstarte din drage. Hvis dragen ikke kan komme op pga. faldende vind, er det derfor vigtigt at kan svømme med dit grej ind til land.